Hele den sidste uge, har vi nydt roen og har holdt aktivitetsniveauet, på et absolut minimum.

Og det er skønt!

Vi har haft ferie og temaet har været ro, hvilket de to små, så absolut intet havde imod. Tværtimod har det, at trække stikket, sove længe (mumler noget om, de så bare kunne sove om natten) og putte på sofaen med hinanden, uden at skulle noget andet, været en stor succes. Det er ikke fordi, at vi som sådan har travlt i hverdagen, men børnehave og især skole, tager alligevel på kræfterne og så er der ikke plads, til så meget andet. Selvom vi forsøger, at holde den faste rutine og struktur i hverdagen, så regerer der altid lidt, en form for kaosfølelse, når hverdagen raser og man når aldrig rigtig det hele.

Det slog mig pludselig, den anden dag, da jeg sad med mejeristen og puttede i sofaen, at han havde matchende strømper på. Ikke en striber og en med spiderman, eller to forskellige nuancer af blå. De var en ens, både i farve og mønster. Succes! De strømper stod pludselig så klart og tydeligt for mig, som et symbol på ro og antikaos. Jeg har haft tid til, at vaske og lægge tøj sammen og oven i købet matche, nogle af alle de forvildede strømper, som sjældent finder vej sammen.

Der har været tid til, 100% Nærvær, theselskab og nogle ture ud i det gode vejr, vi har besøgt familie og i fællesskab har vi (i form af Mario, Luigi og Toad) bekæmpet troldmænd og krokodiller med tendens til, at kidnappe prinsesser. Vi har hygget!

Nu er det ikke sådan, at vi har brugt hele ferien foran en skærm! Vi har dog, som alle andre, nok brugt lidt for meget på den måde,  så vi har revideret behovet for skærme herhjemme og har lavet en regel (der gælder for alle vel og mærke) at efter aftensmaden og indtil børnene sover, der er der ingen skærme tændt. Det er ikke pga “blåt lys”, det har i hvert fald ikke ændret på vores børns søvn, men fordi den tid på dagen, er en tid, hvor vi skal være sammen, geare ned og hygge med hinanden, og det er faktisk gået overraskende godt.

Så nu gik hoveddøren, hvilket betyder at jeg skal tilbage til virkeligheden og igang med resten af dagen, som indebærer hyggetid med min dejlige familie, idag inkl. min fantastiske bror, svigerinde og lækre lille nevø. Min kære mand, har været i værkstedet med diktatoren, som har været igang med, at lære at snitte i træ og nu skal jeg ud og beundre resultatet.

Ha en dejlig weekend derude….

 

 

 

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...