Den sidste uges tid, har stået i sygdommens tegn. Yngstemanden har mellemøre og halsbetændelse og ældstebarnet hoster så meget, at man skulle tro hun blev betalt for det. Det har været en blanding af snot, manglende nattesøvn (okay endnu mindre end normalt) hosten, gøen og mere snot.

Men den har også budt på, en masse hyggeligt samvær med familien, idet vi har fejret vores ældste og førstefødte guldklump, som sidste tirsdag kunne fejre sin første runde fødselsdag.

For præcis 10 år siden idag, sad jeg på Holstebro sygehus, i et rum fyldt til randen med duftende blomster og betragtede min blot 1 uge gamle datter, med en blandet følelse af angst, lykke og stolthed.

Hun var så skrøbelig, lille og noget så bedårende, med sit mørke hår og kæmpe store øjne, der var mørke som skovsøee og store som, ja jeg er lige ved at skrive thekopper. Taget i betragtning af, at hun nærmest bare var en lille fugleunge, med sine 2,2 kg, så var det virkelig nogle enorme og bedårende øjne. Hun var (og er stadig) en fighter, der på trods af sin lidt tidlige start på tilværelsen, ikke havde brug for særlig megen hjælp. Vi slap for neonatal og kunne nyde den luksus det var, at være på et lille barselsafsnit, med det mest hjertevarme personale.

Nu er hun blevet 10 år gammel og jeg tager stadig mig selv i, at sidde og betragte min store smukke datter, med en blandet følelse af angst, lykke og stolthed. Hun er et unikum, på så mange måder og ingen af os ønsker hende anderledes. Selvom hun ofte kæmper en kamp, for at være til og bare være i sig selv, uden at blive stresset og give efter for angsten for ja alting, så er hun stadig den skønneste og mest vidunderlige pige, med så meget at byde på.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...